Hentai Tap! Dryp, dryp, dryp, ned… HentaiTap.com er på vej, og du må hellere være der for at fange hver eneste frække 2D-bryst, de kaster efter dig. Nej, jeg mener det alvorligt… de her fyre har over 46.000 sider med hentai-gallerier! Det tal har jeg IKKE bare fundet på! Tror du ikke på mig? Tjek det selv. Hele denne hjemmeside føles som om jeg lige er blevet kørt ned af en lastbil-kun og smidt ind i en forbandet isekai, hvor det eneste, der forventes af mig, er at kærtegne min pik og observere, hvad den frække japanske hjerne kan trylle frem med nok år af ensomhed og undertrykte lyster. Og oven i købet er denne side fandens nem at finde rundt på! De smider bare siderne efter dig, fortæller dig, hvilket sprog underteksterne er på, og så er du i gang med at onanere som en ynkelig lille gremlin i dit triste lille hjørne.
Lad mig hurtigt tage dig med på en nostalgisk rejse. Min allerførste hentai var *Itadaki Seieki*. Jeg ved godt, det er en animeret serie, ikke en manga, men den tændte alligevel et helt nyt liv indeni mig. Jeg snublede over den for år tilbage i forventning om noget tilfældigt tegnefilmsporno og fik i stedet den lyserøde succubus-pige, der tømmer fyrene for al energi med et smil. Pludselig føltes almindelig live-action-porno… ikke så sjov. Jeg havde brug for de overdrevne ansigtsudtryk, de umulige vinkler, de ting, som kun 2D kunne levere. Efter det huskede jeg min anime-forelskelse… Android 18! Der er noget ved den blonde tsundere med den perfekte krop, der bliver fuldstændig ødelagt på alle mulige måder, der rammer anderledes. Kunstnerne tager hendes kolde attitude og smelter den sammen til ahegao og en overflod af creampie. Jeg har brugt hele aftener på gallerier, hvor hun bliver udnyttet af Goku, af Trunks, af tilfældige ukendte, af tentakler, af maskiner, af gud ved hvad for helvede på dette tidspunkt. Pointen er: Jeg har været i hentai-verdenens beskidte skyttegrave før. Jeg startede for mere end et årti siden, og jeg er stadig i fuld gang.
Udforsk eller eksploder
Lad os nu gøre HentaiTap.com forståeligt. Du kan enten holde dig til forsiden og gennemse dit snavs der, eller du kan være en civiliseret 2D-elsker og kigge på sidepanelet til venstre. Der finder du »Random«-knappen, som kan hente alt fra yakuza-fyre, der udnytter en servitrice, til tentakler, der knepper en bange pige med vinger i en snusket hule. Så er der »Tags«-menuen. Det her lort er bare tilfældigt… for det meste en bunke bogstaver og tal sat sammen, som jeg er ret sikker på skal ligne brugernavne eller kunstnernavne? Jeg fatter det ikke rigtig. Så er der parodisektionen. Du ved godt, hvad du finder her. Det ironiske ved dette feed er, at hvis du sorterer det efter popularitet, hedder den mest populære parodi »Original«.
Ganske fjollet… men den efterfølges straks af Touhou-projekt-parodier, Pokémon-hentai-ting og Fate Grand Order. Efter parodierne kan du selvfølgelig udforske efter kunstnere. De mest populære er Crimson, Ankoman og TwistedScarlett60. Og hvis du vil se en bestemt anime-karakter blive taget bagfra, så smut over til karakterafsnittet, hvor du finder folk som Nami, Chun-Li, Tifa Lockhart – alle de frække 2D-bryster, der bliver udnyttet. Og… det sidste afsnit, du kan udforske, er »Grupper«. Men af en eller anden grund ligner disse såkaldte grupper mere afspilningslister eller gallerier. Det er lidt mærkeligt.
Okay, jeg er nødt til at få det her ud af systemet: Tentakel-hentai er så fucking overvurderet nu om dage. Jeg forstår godt, hvad der tiltrækker folk ved det. Altså, du har en hjælpeløs pige, endeløse, vridende lemmer, huller, der fyldes ud over al fornuft, det klassiske »åh nej, jeg kommer igen«-ahegao… Det stillede en trang for årtier siden. Men det har været den samme udmattende formel i en evighed. Hvert andet galleri starter stadig med tentakler, som om det er banebrydende. Det må væk. Send blækspruttepikken på pension. Vi har set nok. Gør plads til mere interessante koncepter! Vis mig nogle hentai-parodier baseret på Chainsmoker Cat! Tving Yani Neko til at sutte pik for en smøg. Få Nishi til at fortælle dumme vittigheder med to fingre i vejret, mens hun får sin tykke neko-røv smadret. Sæt vores yndlings skaldede udlejer Ootani ind i det, smid ham ind i en gangbang med alle kattepigerne. For pokker… det her lort har så meget potentiale! Og I er stadig hængt fast i tentakler.
Elendig smag
Hør nu her: selvom alle andre sektioner på HentaiTap.com har en sorteringsmulighed efter popularitet eller nyeste indhold, har selve hjemmesiden det ikke! Og ærligt talt kan jeg ikke bebrejde dem for det! Jeg mener, hvordan fanden rangerer man 46.000 sider med hentai? Det er ikke noget, man BARE gør. Men… det lykkedes mig faktisk at finde nogle hentai-mangaer, der gjorde indtryk på mig og hjalp mig med at få en ordentlig udløsning. Jeg startede med at onanere til dette mesterværk kaldet Historien om, hvordan jeg gjorde min kærestes søster til min sexveninde. Ja, det er sgu et langt navn. Det viser sig, at hovedpersonen har en nymfoman af en kæreste, som han knepper døgnet rundt… altså hele tiden. Hendes søster onanerer, mens hun lytter til dem. For fanden, selv hendes mor gør det samme! Så beder hendes søster hende om at lade hende være med, og du ved godt, hvor det her fører hen. Alt i alt godt stuff. Så gik jeg helt i dybden og afsluttede det hele med denne hentai, der hedder *New Station*. Jeg forvandlede min søster til en futa. Jeg vil spare jer for detaljerne. I skal bare vide, at tegnestilen er særdeles beroligende og sexet. Og ja, min smag inden for hentai er helt over det hele. Stil ikke spørgsmålstegn ved den!
Men I er mere end velkomne til at stille spørgsmålstegn ved min smag inden for ÆGTE manga. Ikke det der hentai-pis. Så hør her, min smag inden for manga har lænet sig kraftigt mod seinen, skøre ting som Oyasumi Punpun og Homunculus. Ja, det er ren traume-brændstof. Før holdt jeg mig til de sikre shonen- eller almindelige hentai-genrer. Nu jagter jeg historier, der får mig til at stirre op i loftet og spekulere på, om livet er værd at leve eller ej. Punpuns elendige nedadgående spiral ramte mig som en lastbil. Homunculus med sin groteske kropshorror og psykologiske sammenbrud kløede en kløe, jeg ikke vidste, jeg havde. Altså… jeg nyder livets mørkere side… det syge lort, som typiske forældre nægter at tale om, og at se det fremstillet på en kunstnerisk måde, i sort-hvide paneler, med karakterer, man kan relatere til, men samtidig væmmes ved, vækker en eller anden mærkelig form for interesse. Det er næsten som en fetish. Nå ja, jeg må jo nævne 21st Century Boys, nu hvor jeg er i gang! Jeg læste det hele i ét stræk i en søvnmangel-tåge, og det satte et varigt spor. Jeg vil ikke afsløre noget af det her for dig, hvis du beslutter dig for at læse dem, så jeg stopper lige her.
Læs hellere hentai-manga
Den samme slags forskruede lort kan helt sikkert findes på HentaiTap.com… Hvis du altså er villig til at lede efter det. Hør her, når du begiver dig ud på en rejse for at finde nyt hentai, kender du enten dine foretrukne kunstnere og præferencer, eller også dykker du bare lige ned i det, der ligger på forsiden. Ingen af delene skuffer.
Jeg havde det rigtig sjovt bare med at scrolle gennem titlerne her, og det faktum, at de understøtter oversættelse til flere sprog for hver serie, med tydelige mærkninger af, hvilket sprog der er tale om, gør denne side endnu mere tiltalende. Det er bogstaveligt talt det eneste, du har brug for… alt andet følger med, når du bliver opslugt af handlingen med pikken fremme.
Desuden vil jeg gerne starte min egen manga-humorkanal. Bare mig, der på en sjov måde snakker om det skøre lort, jeg læser, præcis som jeg gør i disse anmeldelser. Jeg ville sidde der og analysere et søster-futa-plot eller Punpuns seneste traumespiral med små animerede chibier og min rødhårede maskot, der vil blive kraftigt censureret, fordi YouTube-retningslinjerne er meget klare om, hvad de synes om mig. Hør her, vi dør alle sammen på et eller andet tidspunkt. Så lad os i stedet bare bladre lidt gennem hentai. Seriøse planer, fremtidige mål, omhyggeligt opbyggede karrierer… Intet af det overlever universets varmedød eller den lastbil-kun, der måske rammer os i morgen og transporterer os til en isekai-verden med en gudinde, der vil grine ad os. Jeg kunne bruge måneder på at stresse over kameravinkler og miniaturer til en mangakanal, eller jeg kunne åbne en ny fane lige nu og spilde tre timer på et eller andet frækt 2D-mesterværk med understøttelse af flere sprog.
